Fredag den 27. februar

Vågnede og håbede det hele var en ond drøm. Hvilket det jo desværre ikke var.

Havde det ikke godt med at Steen skulle på arbejdet. Ville helst have ham i huset.

Men Dorthe kom, da Nicolai og Tobias gik. Det var skønt med lidt søsterlig omsorg. Og hun havde flotte blomster med.

Fik mig en lur dag hun var gået. Da Tobias kom hjem sagde han at der stod nogen blomster uden for. Selvfølgelig fra Kitt, den skønne tøs.

Steen skrev om det var ok at han kom lidt senere. Det var det.

Da klokken nærmede sig 18 og han skrev at klokken nok blev 20 f'ør han kom, kunne jeg mærke panikken. Klokken 19 skrev jeg til ham og han skulle nok skynde sig hjem. I øvrigt ringede min dejlige læge som jeg ikke havde kunne få fat i om morgenen. Vi blev enige om at jeg skulle starte med antidepressiver igen.

Steen kom hjem og jeg tudede lidt mere. Tobias kom ned og spurgte om jeg var ok... Jeg sagde nej og at han nok ville komme til at opleve mig tude en del. Det forstod han godt.

Tryg af Steens nærvær faldt jeg i søvn på sofaen.