25. juli

Puhhha lang tid siden.

Starter med det gode... I går var det sidste gang med kemo. Det var en stor dag. Den startede lidt skidt da de ikke kunne finde en åre at ligge droppet i. Men 3. gang var lykkens gang. Og da jeg lå og så de sidste dråber løbe igennem, var det meget følelsesladet. Vi havde købt chokolade til pigerne og skrevet et kort. Der var flag på mit bord og den stod på kram da vi gik.
Jeg har været total glad og høj hele dagen. Der kom bud med blomster fra Dorthe, nevøerne, Sarah og ungerne. Og dagen før var der blomster fra Mette. Havde det fint hele dagen og aftenen..  gik i seng kl. 23 og vågnede kl. 3 og sidder nu her og hækler og ser tv... mon ikke snart jeg bliver træt.


------------------------

Nu til det mindre sjove.

Den 6. juli var jeg til motion. Vi havde nye undervisere på som lavede lidt hårdere øvelser for brystvævet.. (det er jo mest beregnet på nyopererede)
Jeg kunne godt mærke det gjorde nas, men tænkte at det jo var en muskel jeg ikke var så vant til at bruge.
Næste morgen var jeg hævet under armen. Ringede op på afdelingen og fik at vide at jeg skulle holde øje med feber og rødme... men fredag d. 10., var den så stor som et hønseæg og meget generende.
Han mente det var noget betændelse i en slimsæk eller lignende, da der ikke var noget væske der kunne tømmes ud. Jeg fik noget penicil og tog hjem igen.
Søndag d. 12.,  fik jeg feber og måtte på akutmodtagelsen. Mine infekstionstal var forhøjede så man ville godt lige overvåge mig til næste dag... så jeg røg op på afdelingen kl. 2 om natten. Næste dag så det finere ud og lod mig udskrive. Jeg skulle til tjek med hævelsen og de igen prøvede at suge væske ud.. hvilket ikke lykkedes.
Den 15. måtte en tur til tjek igen da det nu væskede ret kraftigt. De prøvede igen igen at suge noget ud. De fik lidt betændelse ud som blev sendt til dyrkning for at se om jeg skulle have stærkere penicilin. Det skulle jeg heldigvis ikke.

Tirsdag den 21. måtte jeg ringe derop igen.. det væskede stadig og der var en stor blodvabel. Det var min dejlige overlæge Susanne der tjekkede mig. Det så fint ud. Det var ikke betændelse men sårvæske. Der var ikke noget stort hul og hun kunne se at det var ved at lukke sig. Og hun mente ikke dette ville have betydning for at jeg ikke skulle kunne få kemo fredag.

Det var sygeplejersken og Oskar (læge på kemoafdelingen) ikke enige i. Men så blev der tilkaldt en anden læge og han sagde GO FOR IT GIRL.

Så det var en lettet Stine der gik ud derfra og kunne glæde sig til næste dag hvor 6. og sidste kemo skulle indtages.

den 2. juli

Selve kemoen gik godt...
Hende der stak mig var bare fantastisk til det.

Men allerede lørdag begyndte smerterne. Puha det var godt nok voldsomt. Og samtidigt begyndte alt det svampe-halløj i min mund og den smule smagssans jeg havde fået tilbage fra sidst, forsvandt igen. Jeg har ikke lyst til at spise andet end is.

Udslæt har jeg fået igen.. ved halsen ... samt under brysterne.

I går fik jeg nok. Jeg havde fået noget svampegel til min mund og det giver i den grad diarre. Jeg græd og græd .... smerterne sad i nakken og ryg og føltes som en mild lammelse.

Jeg kunne pludselig overhovedet ikke være sej mere.. eller klappe i hænderne over at der KUN er en gang tilbage. Filmen knækkede bare. Og stakkels Steen ved ikke hvor han skal gøre af sig selv når jeg er ked af det.

Søvn er også lidt la-la. Jeg vågner hver nat ved 3-tiden og er vågen en lille time.. for så at falde i søvn igen.

Andre danskere jubler over varmen men for mig gør den det hele meget værre. Også psykisk fordi jeg ikke kan komme ud og nyde den.

Jeg er såååå træt og gider ikke mere. Lige nu har jeg det bedst hvis Steen bare er i nærheden af mig. Parat til at gribe mig, når det hele vælter

Sorry, at jeg ikke kunne komme med en dejlig, sjov og positiv opdatering.