19. oktober

Det er knæk-canceren tid....
Jeg har doneret penge til en lyspose... håber i støtter op om det.

Men føj hvor det rammer. I går knækkede filmen for mig, da der var en fortælling om en kvinde på min alder (tror jeg) der havde haft brystkræft og så så man hende få kemo. Der var bare for meget. Så mig selv ligge der.. havde jo nærmest fortrængt det. Og når man går ind og læser på de andre lysposer, så synes jeg bare at der er så mange der er døde... ved godt det ikke alle er af brystkræft men nogen er der. Så kommer der lige en lille djævel og planter lidt angst. Den fucking kræft skal bare holde sig langt væk fra mig. Men hver gang jeg har ondt et sted så kommer tanken: er det mon kræft i knoglerne, tarmen, blæren, hjerne, osv osv. En del af mig siger: så gå dog til lægen og få det tjekket.. og den anden del siger: Lad være.. hvad man ikke ved har man ikke ondt af...

Åhhh hader at have det sådan. Jeg er rask og vil sg være glad og ikke bange.

Tak fordi i gad læse mit ikke særligt opmuntrende indlæg.