21.6

Så er der kun 5 dage til næstsidste gang kemo. Synes godt nok det har været hårdt denne gang. Lige fra anden dag efter kemo, har jeg døjet med forskellige ting. Dog ikke de smerter de havde sagt næsten var obligatoriske. Kunne jeg vælge havde jeg valgt dem frem for det andet... smerter kan i det mindste dulmes med piller.

Jeg har haft belægning i hele munden. Det har gjort at det sved og irriterede når jeg spiste, skulle synke, tale osv.. det påvirkede mit humør meget. Så fik jeg et anfald af nikkeleksem som jeg ALDRIG har lidt af. Derefter mistede jeg stemmen i to timer.

Så fik jeg nældefeber 5 dage i træk. Hvor jeg slog helt vildt ud med store kløende plamager. Og for at det ikke skulle være løgn fik jeg bumselignende knopper i hele fjæset.

Jeg har haft mange problemer med mine smagsløg. Giv mig bind for øjnene og lad mig smage på mælk og cola og jeg vil ikke kunne smage forskel.

Der har virkelig været dage hvor jeg har tænkt : nu gider jeg bare ikke mere. Men så skammer jeg mig og føler at jeg skal være lige så stærk, sej, positiv og optimistisk som folk plejer at sige jeg er. Også fordi jeg jo er i live....... og er rask. Og stadig trods dette her, er sluppet nemt over bivirkningerne i forhold til andre.

Nogen dage føler jeg mig som en klods om benet på Steen. Især de dage hvor jeg ikke orker noget. Han kommer træt hjem fra job... og skal måske handle ind først fordi jeg ikke har kunne overkomme det. Vil også helst overfor mine børn fremstå som den seje mor der har skide meget overskud og stadig griner og pjatter. Har det skidt med at de skal se mig have det dårligt.

Har flere gange oplevet at kigge i spejlet og tænkt... fuck.. jeg har haft kræft. Er det en ond drøm eller hvad... men for pokker. Jeg er erklæret rask... nu forebygger vi bare at der ikke er mere tilbage.
Mit hår vokser helt vildt... sommeren er forhåbentlig på vej. Vi har fået ny bil. I morgen starter jeg til motion for brystkræftramte kvinder..... Længe leve livet.

6. juni

I går var det første gang med den nye kemo.
Jeg var meget nervøs. For det første pga mine dårlige erfaringer med at få lagt et drop. For det andet på grund af muligheden for en allergisk reaktion.

Vi kom der op kl. 9 og jeg sagde vi var kommet og at jeg var meget nervøs. De beroligede mig og sagde at det var der absolut ingen grund til.

Der var forsinkelser på 45 min men det passede mig fint .. så kunne jeg lige falde lidt ned.

Jeg fik mig en seng at ligge i og Merete (sygeplejerske) kom ind for at lægge mit drop. Hun var så god til at lægge det sidst så jeg følte mig rolig i hendes hænder.. og det gik som smurt. Steen og jeg var helt oppe og kører over at det lykkedes i første hug.

Så fik jeg kølehansker og sokker på. Meget ØØØNDIGT. Følte mig som Anna fra "Anna og Lotte". Der manglede bare Georg og et badekar.

Derefter gik vi i gang og sygeplejersken satte sig og holdt øje med mig. En allergisk reaktion ville vise sig ved kraftig rødmen i ansigt og på brystet samt trykken for brystet.

Heldigvis skete der intet og så lå jeg ellers der og lignede noget der var løgn. Puha det var koldt på fødderne. Ikke så slemt på hænderne. Steen satte min tablet op med noget netflix og gik ned for at købe noget at drikke. Jeg måtte skubbe fødderne lidt ud af sokkerne.. Det stak og prikkede i tæerne. Da jeg så lige havde vænnet mig til temperaturen kom hun med et nye friske fra fryseren. ÆV....

Nå pludselig var vi færdige... Steen fik instruktioner i den sprøjte han skal give mig... Det er jeg lidt spændt på.

Vi pakkede sammen og tog hjem. Vejret var jo dejligt så jeg rumsterede lidt ude i haven. Kunne godt mærke at mine led og muskler begyndte at gøre ondt. Jeg lagde mig og fik en lur og vågnede med smerter. To mine piller og det aftog.

Aftenen gik fint. Jeg hæklede og vi så tv. Og så var det sengetid. Tog nogle piller og lagde mig og læste lidt. Et stykke tid efter fik jeg det skidt .. men kvalme og bare uro i kroppen. Gik ned til Steen igen for jeg føler mig mest tryg i nærheden af ham når jeg har det skidt.
Lå der lidt til han gik i seng og gik med op.
Kl 2.15 gik jeg ned i stuen. Jeg var vågen og havde så megen uro i mine ben.

Så lå jeg ellers og kartede rundt på sofaen men må være faldet i søvn. Vågnede ved 6-tiden.

Har det nogenlunde. Lidt smerter i leddene og bombet i maven af alle de piller. Men hvad fanden... det skulle vist gå over om et par dage...OG DER ER KUN TO GANGE KEMO TILBAGE.....
Så skal der faneme festes....


Nå i må jo hellere få et billed af Anna.....