21.6

Så er der kun 5 dage til næstsidste gang kemo. Synes godt nok det har været hårdt denne gang. Lige fra anden dag efter kemo, har jeg døjet med forskellige ting. Dog ikke de smerter de havde sagt næsten var obligatoriske. Kunne jeg vælge havde jeg valgt dem frem for det andet... smerter kan i det mindste dulmes med piller.

Jeg har haft belægning i hele munden. Det har gjort at det sved og irriterede når jeg spiste, skulle synke, tale osv.. det påvirkede mit humør meget. Så fik jeg et anfald af nikkeleksem som jeg ALDRIG har lidt af. Derefter mistede jeg stemmen i to timer.

Så fik jeg nældefeber 5 dage i træk. Hvor jeg slog helt vildt ud med store kløende plamager. Og for at det ikke skulle være løgn fik jeg bumselignende knopper i hele fjæset.

Jeg har haft mange problemer med mine smagsløg. Giv mig bind for øjnene og lad mig smage på mælk og cola og jeg vil ikke kunne smage forskel.

Der har virkelig været dage hvor jeg har tænkt : nu gider jeg bare ikke mere. Men så skammer jeg mig og føler at jeg skal være lige så stærk, sej, positiv og optimistisk som folk plejer at sige jeg er. Også fordi jeg jo er i live....... og er rask. Og stadig trods dette her, er sluppet nemt over bivirkningerne i forhold til andre.

Nogen dage føler jeg mig som en klods om benet på Steen. Især de dage hvor jeg ikke orker noget. Han kommer træt hjem fra job... og skal måske handle ind først fordi jeg ikke har kunne overkomme det. Vil også helst overfor mine børn fremstå som den seje mor der har skide meget overskud og stadig griner og pjatter. Har det skidt med at de skal se mig have det dårligt.

Har flere gange oplevet at kigge i spejlet og tænkt... fuck.. jeg har haft kræft. Er det en ond drøm eller hvad... men for pokker. Jeg er erklæret rask... nu forebygger vi bare at der ikke er mere tilbage.
Mit hår vokser helt vildt... sommeren er forhåbentlig på vej. Vi har fået ny bil. I morgen starter jeg til motion for brystkræftramte kvinder..... Længe leve livet.