29. marts

Føj for ind i hede hule...... osv ... så blev jeg da lige sparket med træskostøvler af en vis hr. bivirkning.

Lå og sov til middag og vågnede med den sygeste kvalme. Hold nu op hvor ubehageligt. Lå og overvejede om jeg skulle kaste op eller kaste op...

Kastede mig over mine kvalmepiller. Og nu små 15 min efter, kan jeg sidde op.

Så bliver jeg altså Stine 5 år og vil ikke have at Steen viger 2 meter fra mig.

26. marts

Jeg har haft det fint... ingen bivirkninger. Ikke bare en snert af kvalme.
Jeg er meget lettet, selv om jeg jo godt er klar over at det ikke er ensbetydende med at jeg slipper.

I tirsdag lignede jeg mere en der havde fået en brystforstørrende operation på det ene bryst end en der havde fået fjernet en knude. Så turen gik lige til Herlev, hvor der blev tømt lidt væske ud. Det var heldigvis klart, så højst sandsynligt ikke betændelse. Men de sender det alligevel til dyrkning.

------------

I går kom der en lille blødning ved min picc-line. Mente selv at jeg måske havde brugt den arm for meget.... men den gjorde lidt ondt og jeg havde svært ved at sove om aftenen.

------------------

I dag skulle jeg til Lyngby og prøve parykker. Jeg var ikke helt på dupperne. Armen gjorde lidt ondt, jeg var svimmel og mine ben var lidt spaghetti agtige...men jeg tog afsted.

Jeg forelskede mig i den første paryk jeg prøvede. Utrolige dejlige piger, god og professionel behandling. Købte et par tørklæder med det samme.
Fik desværre ikke prøvet at være blondine. Men overvejer stadig denne her

Efter et vellykket besøg hos Svaneklinik, gik jeg en tur i Lyngby Centret.. men benene ville sg ikke rigtig gå den samme vej som jeg ville. Og synes der var aaaalt for mange mennesker selv om de lige havde åbnet. Måtte lige en tur i søstrene Grene.
Jeg bad mors dyt om at køre hende hjem... og det gik fint.
Da jeg kom hjem havde jeg det skidt og armen gjorde ondt. Jeg prøvede at hvile lidt men synes det blev værre, så jeg ringede Steen hjem.
Mens jeg ventede ringede jeg til afdelingen og da de havde aftenåbent, kørte vi derop da Steen kom hjem.

De tjekkede picc-linen og da det ikke er meningen at den skal genere, blev den pillet ud. Det lettede. Men samtidigt er jeg skræmt over at skal have den lagt igen. Men de har lovet mig en masse beroligende. Lige nu er det vigtigt at armen får lidt ro.

Men hovedet op og benene ned.......  pas på jer selv derude.... det gør jeg.

23. marts

I dag er det så første dag med kemo. Har lidt uro i kroppen men ellers har jeg det fint nok.

Dorthe kommer her kl 11 og tager med mig derop. Dejligt.


Kan så fortælle at det gik godt. Var ret nervøs da vi kom derop. Jeg blev placeret i den dejlig lænestol og så kom min sygeplejerske og forklarede hvad der skulle ske. Først fik jeg lidt saltvand i droppet som jeg kunne smage.. haha..

Så kom den første kemo som løb igennem på 5 min og som var knaldrød. Så jeg blive bange når jeg tisser rødt. Så kom den anden kemo som kunne tage 20-30 min. Den kunne give en stærk lugt i næsen af frisk ingefær og derefter give hovedpine. Men det fik jeg heldigvis ikke.

Til sidst skiftede hun mit plaster på kateteret og så var vi færdige. Og vi BÅDE kaffe og marcipanbrød........

Jeg havde det fint da vi tog hjem, så jeg kørte søster til toget og kørte over og handlede.

Senere fik jeg dog lidt ondt rundt omkring i kroppen. Lidt hovedpine og ondt i maven.. men slet slet ikke noget jeg ikke kunne holde ud. Dog er jeg sååååååå træt. Men vågnede også ved 5-tiden.

Er begyndt at mærke en smule kvalme nu, men har en pille jeg skal tage her kl. 20

Alt i alt en god dag med 1. behandling.

20. marts

I dag tog Steen med mig på hospitalet.

Vi kom ned på stuen. Steen fik sådan noget sterilt tøj på. Ærgerligt vi havde glemt mobilen. Så intet billed i denne omgang.

Jeg lå der på briksen fuldstændig dækket til og så gik vi i gang.

I første omgang ramte han en nerve. Det gjorde så ondt, at tårerne sprøjtede. Jeg sagde at hvis det ikke lykkedes i denne omgang, så ville jeg droppe det.

Det gjorde det heldigvis. Derefter var lige oppe og få nogen kvalmestillende piller til på mandag hvor jeg skal have min første kemo-behandling.

Om aftenen skulle Steen ud og arbejde i Ringsted..  ikke lang tid efter at han var kørt, fik jeg det så dårligt. Kraftig metalsmag i munden og rystede voldsomt i hele kroppen. Jeg ringede til Steen som kom tilbage. Derefter ringede jeg til hospitalet. De mente ikke at der var fare på færde. Faldt til ro efter at have ligget lidt, så Steen kørte igen.

18. Marts

I dag har jeg været på Herlev til samtale på onkologisk afdeling.
Blev undersøgt og skulle svare på en masse spørgsmål og fik forklaret en masse ting.

Bagefter havde jeg en samtale med en sygeplejerske om selve kemoen. Jeg fik vist stuen hvor man sidder.

Vi snakkede om at få lagt en picc-line da jeg er så svær at stikke i. Det synes jeg er en god ide selv om jeg er nervøs. Den skal jeg have lagt på fredag.

Var fuldstændig bombet da jeg kom hjem. Alle de oplysninger og papirer.

16. Marts

Jeg har det faktisk godt og er fuld af optimisme. Det hjalp meget med min samtale hos psykologen.

I dag har jeg været på Herlev og få svar på operationen. Heldigvis var min brystkræft ikke aggressiv og det var jo en stor lettelse

Vi snakkede lidt frem og tilbage om hvordan jeg har det.

På onsdag skal jeg til samtale på onkologisk afd.

9. marts

I dag har jeg været hos psykologen...
Talte med hende om min angst for kemoen. Hun bad mig konkretisere hvor i min angst ligger.
Fortalte at jeg ikke er uvant med smerter, men det er det ukendte der gør mig bange. Hvis jeg fik at vide at jeg ville få kvalme og ondt i maven, så vidste jeg hvad jeg skulle forholde mig til.
Derudover drejer det sig om hvorvidt det er muligt at afhjælpe de bivirkninger.

Fortalte også hvor bange jeg er for at blive en belastning for Steen.. og hvor meget jeg tænker på hvad alle andre tænker.

Hun bad mig tage en dag af gangen... og koncentrere mig om mig selv. Gemme mine kræfter til at det jeg skal igennem.

Havde det rigtig godt da jeg tog derfra.

Jeg er godt nok træt i øjeblikket og har ingen besvær med at falde i søvn hverken om eftermiddagen eller om aftenen

Torsdag 5. marts

Jeg vågnede tidligt og gik i bad. Gjorde klar til hvis jeg skulle blive til næste dag. Da klokken var 8 trillede vi mod Herlev Sygehus.
Vi sad og ventede 20 min før der kom en sygeplejerske. De havde meget travlt. Vi blev budt velkommen og jeg fik armbånd på og vi snakkede lidt. Jeg skulle først til operation kl. 10.45 så vi havde masser af tid til at glo i blade.

10.15 kom sygeplejersken ind og sagde at jeg skulle gøres klar. Jeg fik det sexede tøj på, et stik i maven og en bunke piller.

Så lå jeg ellers der og ventede.

Portøren kom og Steen kørte hjem.

Nede på operationsstuen blev jeg tilsluttet alverdens ting. Og hilste på en masse mennesker.
Jeg sagde jeg var svær at lægge venflon på, men narkoselægen sagde at så var det godt han var god til det. Tænkte bare mit. Har jo prøvet det så mange gange før. Og det endte også med at han måtte kapitulere og lægge den i albueleddet. Så blev der sagt godnat og sov godt.

"Kristine, er du vågen....... ???? "

Jeg tænkte bare: hvor fanden er jeg henne??

" du har ikke fået dræn i armhulen for der var ikke spredning til lymferne"

Sikken en skøn besked at få.

Husker ikke turen op på afdelingen. Kun Steens fodtrin på gangen da jeg var blevet parkeret på min plads. Derefter kom sygeplejersken ind og spurgte hvordan jeg havde det... og vi snakkede lidt om at jeg lige skulle vente en time før jeg måtte få noget mad. Var herresulten så syntes ikke om ideen. Men gjorde pænt som der blev sagt. Efter en time fik jeg endelig mad, kaffe og saft. Og så var det tid til udskrivning. Vi snakkede lidt om tiden efter operationen. Jeg fik pillet venflonen af og tog tøj på. Mit bryst var tapet ind rundt om brystvorten og lige en enkelt strimmel under armen. Derudover var det alle regnbuens farver.

Jeg var helt høj resten af dagen. Nu var jeg jo sådan set rask. Nu skulle vi bare forebygge at der ikke lå noget der kunne udvikle sig.

Fik ringet og skrevet til alle.

4. marts

Skulle op og have sprøjtet noget kontrastvæske ind i brystet. Var lidt nervøs men kunne intet mærke og det tog 5 sekunder.
Skulle lige have taget en ekstra blodprøve.

Humøret svinger lidt. Hvilket nok ikke er så underligt.

Ringede til afd. kl. 20 for at få min tid til operation. Vi skulle være på afd. 8.30.

Den 2. marts

Indlæggelsessamtale med min sygeplejerske, en anden sygeplejerske, fysioterapeut og en narkoselæge. Det gik fint.

Snak om operationen, tiden bagefter, øvelser osv.

Lørdag den 28 februar

Vågnede tidligt pga Lui, men sov bagefter videre til kl. 8.

Har det egentlig ok i dag men megen uro i kroppen.

Vil bare ikke lade det her knække mig men kan mærke ind i mellem at nu knækker filmen.

Skal ringe til KB (kræftens bekæmpelse) kl. 12 og spørge om jeg må tage en beroligende pille når det er slemt.

Men fuck det er hårdt. Tænker ikke på døden for de har lovet at jeg bliver rask, men er hamrende bange for kemoen og har meget lyst til at vælge det fra. Er bange for de bivirkninger der kan komme og at Steen føler afsky fra mig når jeg mister håret.

Steen er på job nu. Har lovet at skynde sig.

Jeg har lige fået mit garn så måske jeg skulle komme i gang og tænke på noget andet. Fik lige snakket med KB. En god snak. De kunne selvfølgelig ikke svare på det med pillerne. Men vi fik en snak om kemo. Om at jeg har al ret til at vælge det fra. Nu må vi se hvad de siger efter operationen.
Havde det godt efter snakken.
Steen kørte på job og jeg fik en lur.

Har lidt panik her til aften. Er bange for at dø. Hvordan skal Steen klare det .. og ungerne?? Kan vores forhold holde til den kamp vi skal igennem.
Ved godt de siger at jeg bliver rask og det GØR jeg også. Men angsten sidder der alligevel.

Nå pyt.. solen skinner og jeg hører god musik

Fredag den 27. februar

Vågnede og håbede det hele var en ond drøm. Hvilket det jo desværre ikke var.

Havde det ikke godt med at Steen skulle på arbejdet. Ville helst have ham i huset.

Men Dorthe kom, da Nicolai og Tobias gik. Det var skønt med lidt søsterlig omsorg. Og hun havde flotte blomster med.

Fik mig en lur dag hun var gået. Da Tobias kom hjem sagde han at der stod nogen blomster uden for. Selvfølgelig fra Kitt, den skønne tøs.

Steen skrev om det var ok at han kom lidt senere. Det var det.

Da klokken nærmede sig 18 og han skrev at klokken nok blev 20 f'ør han kom, kunne jeg mærke panikken. Klokken 19 skrev jeg til ham og han skulle nok skynde sig hjem. I øvrigt ringede min dejlige læge som jeg ikke havde kunne få fat i om morgenen. Vi blev enige om at jeg skulle starte med antidepressiver igen.

Steen kom hjem og jeg tudede lidt mere. Tobias kom ned og spurgte om jeg var ok... Jeg sagde nej og at han nok ville komme til at opleve mig tude en del. Det forstod han godt.

Tryg af Steens nærvær faldt jeg i søvn på sofaen.

Torsdag den 26.2.15

I dag brast min verden sammen. 

Steen og jeg skulle op på Herlev Hospital for at få svar på min biopsi. Jeg var selv overbevist om at det var kræft og jeg fik desværre ret.

Jeg fik en masse oplysninger som jeg ikke hørte.

De var meget søde og gjorde mig tryg trods alt.

Vi gik ned til blodprøve og røntgen. Fik et mødekort til de ting der skal skulle foregå de næste par dage/uger. 

Første store skridt er at få den satan ud og det bliver på torsdag.

Vi forlod hospitalet som befandt vi os i en bobbel. 

Derefter gik turen til Mcdonalds. Fuck livstilsomlægning. Da vi havde spist ringede jeg til Dorthe som selvfølgelig blev rigtig ked af det. Nicolai reagerede som forventet og endte også med at komme hjem og sove. Han havde en masse spørgsmål som jeg prøvede at besvare. 

Det værste var at ringe til Mikkel, der sad der nede Palle alene i verden. 

Tobias tog det roligt og sagde : mor du skal jo ikke dø.

Ja jeg fik tudet en hel del den dag........ sikken noget lort