31.august

yeeehaaaaa !!!!!

I morgen klokken ca. 16.40, starter mit nye liv. Uden kemo og stråler. Tænk en gang ... jeg kan næsten ikke fatte det.
Det er så stort og samtidigt så skræmmende at skulle stå på egne ben. Min støttefod er væk. Det er en underlig følelse at ikke være i daglig kontakt med professionelle der støtter, trøster, spørger til en og ikke mindst behandler en.

Nu skal jeg til at leve et liv som tidligere kræftpatient. Og jeg skal huske at LEVE LIVET ... en dag af gangen og nyde den 100 %. Smide min angst for tilbagefald langt pokker i vold.

Derfor har jeg i dag bestilt tid til en psykolog/rådgiver hos kræftens bekæmpelse. For nu dukker alle tankerne op... tanker om tilbagefald. Og jeg nægter at lade de tanker overskygge min glæde ved at være rask.

Min søn har en bekendt ... en ung smuk sej pige som har haft brystkræft og fået fjernet brystet.
Jeg har lånt lidt hun har skrevet.. og skrevet lidt om, for hun har så evigt ret.

 Folk spørger om det ikke er fedt at være færdig med især kemoen.... Jo det er det .. og på den anden side nej. For når man får kemo så forventer folk at du får det skidt ind i mellem. Det gør de ikke mere. Nu forventer folk nærmest at man er tilbage til før D-dag. Det er lige som om at folk måske ikke helt forstår at jeg stadig har dage hvor jeg har ondt eller bare er ked.
Kroppen begynder først at nærme sig det normale efter 1 år. Senfølger kan vare mange år. Blandt andet har jeg mange smerter i led og muskler i benene.

Så til alle jer der har støttet, lyttet, sendt gaver, tilbudt hjælp, lagt ører til mine tanker, opmuntret osv... jeg havde ikke klaret det uden jer. Det er helt sikkert. Og jeg takker af hele mit hjerte for at have jer i mit liv. Men livet efter kræft er ikke bare lutter lagkage. Min hverdag skal op og køre igen.. og det samme skal mit helbred og min psyke. Det kræver rigtig meget af mig... både fysisk og psykisk... så jeg har stadig brug for jer.

Jeg bliver aldrig den samme som før.... men jeg vil gøre alt for at komme så tæt på som muligt.

Sidst men ikke mindst. ..... ignorer aldrig nogensinde en knude i brystet.. hvor lille og ubetydelig den så end virker.

18. august

Nej nu er det igen alt alt for lang tid siden.....

Jeg slap jo endelig af med den bule under armen... og er startet til motion igen.
Min smagssans er tilbage på 100%.
Det er nu meget rart at kunne smage forskel på stegt flæsk med persillesovs og havregrød. Ved ikke om i kan følge mig :-)

Nu er jeg startet til stråler og har i dag fået min 6. gang og har kun 9 tilbage. Derudover har jeg været til samtale hos min læge .. og alt så fint ud og mine tal var fine.

Inden jeg skulle starte til stråler, skulle jeg til en CT-scanning. Jeg kunne ikke huske om det var den åbne eller lukkede scanner, så jeg ringede derop og spurgte. Forklarede dem at hvis det var den lukkede, måtte de dope mig så meget at jeg ikke opfattede at jeg blev kørt ind i den. Hun fortalte at det var en åben og spurgte om jeg ikke havde lyst til at komme op og se den. Det gjorde jeg og blev helt rolig da jeg kom ind og så den.

Som sagt er jeg i gang med stråler og det er jo PEANUTS i forhold til kemo. Derudover er mit bryst hævet op (hvilket er normalt) så jeg har NÆSTEN fået i hvert tilfælde et fast bryst. Det er da ok. 1 fast bryst ud af to. ......er bedre end to sokker med en femmer i.

Sygeplejerskerne er lige så søde der som alle andre der arbejder med kræft. De er altså noget helt for sig selv.

Sidste weekend sendte jeg Steen på mc-festival.. han har været en kæmpe støtte for mig. Har haft en masse overarbejde, så skulle handle samt nusse og tage sig af mig. Så jeg synes han trængte til lidt mandehørm... Han er så opmærksom på mig og er der 100 % for mig og brokker sig aldrig.

Mit hår vokser og forhåbentlig følger mine øjenbryn snart med... har 2 halve øjenbryn.
Håret er virkelig gråt .... men det får det sg ikke lov til at blive ved med. Tog min paryk på forleden, gud ved om jeg kan vænne mig til at have hår igen. Der er mange ting der er nemmere med så kort hår.