fredag den 10. april 2015

11. april

Den 8. april om morgenen kunne jeg desværre tage store totter hår af, så Steen ringede til sit arbejde og sagde han kom senere.
Vi gik i gang med at barbere det af. Jeg ville ikke være helt skaldet så vi efterlod 6 mm. Først var jeg rystet over at se mig selv sådan... men Steen sagde jeg var så flot... og til sidst kunne jeg godt se at det ikke var så slemt.
Desværre dummede jeg mig godt og grundigt i dag. Jeg satte dette billed på facebook. Min yngste så det i skolen og blev ret ked af det. Han havde slet ikke reageret på det her og pludselig gik det jo op for ham at det her er alvor. Så han tog en snak med sin lærer og hun sagde han skulle tage hjem. Vi talte lidt om det og jeg undskyldte mange gange at jeg ikke havde tænkt mig om. Sagde til ham at han skulle sige hvis han helst ville have at jeg havde noget på hovedet når han var hjemme. Men han var ok nu.. det var bare lige chokket.


Dorthe kom og hun var også vild med det.













Vi tog op for at prøve parykker... det var hyggeligt. Jeg vaklede mellem to men valgte til sidst den der lignede mit eget mest.













Jeg har det stadig godt.... min øjne og næse løber lidt men det er jo i småtingsafdelingen.

I dag fælder jeg for et godt ord og er ved at blive sindsyg af det. Og er ræd for at gå i bad og det sidste ryger af.
For hulen da det er varmt at gå med de tørklæder på og det er ikke engang blevet sommer endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar