fredag den 29. maj 2015

30. Maj

Ihhhh så gik der for lang tid igen.

Sidste weekend blev jeg indlagt på grund af at jeg havde feber, mit operationsar væskede og der var let rødmen.
Blev sat på penicilin 4 x dgl i drop.
Det var ikke lige det sjoveste så jeg fik lige en nedtur og synes det hele var øv. Mit blodtryk var i øvrigt skyhøjt

Mandag blev jeg udskrevet sammen med en bunke penicilin. Der giver mig sååååå meget kvalme. Derudover hoster jeg stadig... og har ikke megen stemme. Er så træt af det. Og er spændt på om jeg får lov at få kemo på fredag 5. juni.

Jeg har haft besøg af en kræftkoordinator som skal hjælpe mig mod kommunen. Og så skal jeg starte til motion 2 x 1 time ugl. Det bliver skønt.

I går hævede min læbe en smule og i morges havde jeg en Annie Fønsby læbe. Ringede til onkologisk og fik en sludder med dem. Skulle stoppe med min penicilin og så købe noget allergi medicin. Det har jeg gjort og føler allerede at det hjælper.

Kan mærke at jeg er dødtræt af ordet kræft. Det er alle vegne. Bliver ked af at læse om folk der er helbredt og så bryder det ud et andet sted. Det gør mig bange og ked af det. Jeg vil bare være rask, færdig med hospitaler og have et normalt liv. Er det for meget at forlange???????


Ingen kommentarer:

Send en kommentar